For dig der har brug for hjælp og støtte til at løse samværskonflikter

Få rådgivning og hjælp til kommunikationen
Mit navn er Hanne Schmidt, og det vil glæde mig at hjælpe dig igennem udfordringerne. I min rådgivning tager jeg altid udgangspunkt i din konkrete situation og mine personlige erfaringer gennem otte år med at håndtere mine egne så vel som andres højkonflikter omkring samvær. Min baggrund som kommunikationsrådgiver og tekstforfatter sikrer dig, at vi fastlægger den optimale strategi og mest troværdige kommunikation omkring samværet, hvad enten det handler om at håndtere Familieretshuset, kommunen, børnene, din eks, skolen eller retten. Og mit netværk af børnesagkyndige, advokater og psykologer indebærer, at vi altid kan involvere de eksperter, som vi har brug for i din proces.
Jeg arbejder altid for at skabe det bedst mulige liv for børnene.



Er du i en højkonflikt
om samvær med din eks?
Samværet har kørt i et stykke tid, og du oplever eller har mistanke om, at din eks:
-
Udsætter børnene for vrede, ligegyldighed og/eller omsorgssvigt.
-
Udsætter børnene for fysisk vold, psykisk vold og/eller incest.
-
Har ekstremt forkus på sine egne behov og har ingen empati for børnene og dig.
-
Systematisk saboterer jeres samarbejde omkring samværet og børnene.
-
Manipulerer børnene til at være imod dig og udsætter dig for alvorlige, falske anklager.
Hvis du gennem kortere eller længere tid har været i højkonflikt med din eks og ikke kan få øje på nogen løsningsmuligheder, er det en god idé at få hjælp til at håndtere situationen.
Selvom du siger til dig selv, at det ikke kan passe, er det meget muligt, at du er endt i en situation, hvor du er nødt til at opnå enighed med en person, der er psykisk syg, ekstremt uligevægtig, hensynsløs eller ude af stand til at føle empati.
I sådanne tilfælde er det ikke muligt at samarbejde, uden at det går ud over børnene, og du er i stedet for nødt til at arbejde uden om problemet og inddrage de myndigheder, som kan hjælpe børnene og dig selv.

Vil du undgå en højkonflikt om samvær med din eks?
Du skal skilles og ved ikke, hvordan I skal blive enige om samværet, fordi din eks:
-
Er vred og såret og forsøger at skade dig ved at ville diktere samværet.
-
Nægter at lytte til børnenes ønsker og dine synspunkter.
-
Ønsker at begynde et nyt liv uden at tage hensyn til børnenes behov.
-
Er ulykkelig og nægter at tage stilling til noget som helst.
-
Forsøger at forhindre dig i at se børnene og udsætter dig for falske anklager.
Hvis du oplever, at det er vanskeligt eller ligefrem umuligt at blive enig med din eks om samværet, er det en god idé at få hjælp til at håndtere situationen.
Der er bestemt håb for, at I kan blive enige om tingene, når I begge to har empati, kærlighed og et stort ønske om at gøre det bedste for børnene.
I sådanne tilfælde handler det om, at du får etableret et godt samarbejde med din eks omkring børnene på trods af jeres svære følelser for hinanden.
Få objektiv hjælp, så du ikke bliver misforstået af de offentlige myndigheder.
Min eksmand nægtede, at han slog børnene
Jeg aner ganske enkelt ikke, hvad jeg skulle have gjort uden Hannes hjælp og støtte. Da jeg opdagede, at min eksmand slog mine børn, var det helt umuligt at få de offentlige myndigheder til at tro på mig og børnene. Selvom situationen var så håbløs, lykkedes det med Hannes hjælp at få vendt situationen i løbet af få måneder, så Statsforvaltningen stoppede samværet.
Mødet med det offentlige system er så ubeskriveligt angstprovokerende, at det har været trygt, nemt og vanvittigt effektfuldt at få del i Hannes indsigt og overblik over, hvad der skal gøres. Hun har hjulpet mig hele vejen igennem med at formulere breve og forberede mig til møder med Statsforvaltningen, kommunen, politiet og retten, så de er kommet til at forstå sagens rette sammenhæng. Hun har samtidig givet mig fornyet tro og styrke til at kæmpe for mine børn og hjulpet mig med, hvordan jeg bedst håndterer min grænseoverskridende eksmand og hans familie.
Det har været en stor tryghed at have haft en person til at hjælpe mig, som har prøvet det hele selv, og som derfor kan forklare og på nogle punkter nærmest forudsige, hvad der kommer til at ske i systemet, afhængig af hvad man selv gør.
Det har også haft en stærk beroligende effekt på mig, at Hanne hele vejen igennem har troet på, at vores tiltag ville vende situationen og få det hele til at ende godt, når bare vi holdt fokus rent på børnenes trivsel.
Ind imellem har Hanne trukket på en børnesagkyndig rådgiver fra sit bagland, og hun har desuden anbefalet en rigtig god advokat og en fremragende børnepsykolog til mine børn.
Charlotte, anonym klient og mor til to
